Rundrejse i Toscana

Landbrugsfaglig turistrejse til Toscana

 

Dag 1:

I flyver fra Aalborg lufthavn kl. 18.25 med KLM via Amsterdam til Firenze med ankomst kl. 22.45. Ved ankomst til Firenze vil I blive mødt af jeres chauffør og kørt til det flotte hotel Fattoria Delgi Usignoli, der ligger perfekt i naturskønne omgivelser ca. 36 km fra Firenze. Her skal I bo de næste 7 nætter inkl. halvpension.

 

Dag 2:

Hver morgen spiser I en lækker morgenmad på hotellet. I dag venter der efterfølgende en heldags sightseeingtur i Firenze. Her vil I bl.a. besøge byens mest berømte plads – Piazza della Signoria, den flotte domkirke, det imponerende kunstmuseum Uffizi Galleri, den gamle bro Ponte Vecchio og Piazzale Michelangelo med den fantastiske panorama udsigt over Firenze. Sidst på dagen går turen tilbage til hotellet. Middagen nydes hver aften i hotellets skønne restaurant. (M+A)

 

Dag 3:

I dag går turen til byen Fiesole. Fiesole ligger på det samme sted som en af etruskernes forbundsstæder. Etruskerne levede i det nordlige Italien før 800 f.kr. Her er der fundet rester af en gammel bymur og et amfiteater. Farm Il FortetoHerfra går turen til gården Farm Il Forteto, hvor der opdrættes kvæg og heste. Her laves ligeledes div. oste på deres eget mejeri, males mel på deres egen mølle, samt der dyrkes grønsager og blomster i deres drivhus. I vil få en rundvisning samt smagsprøver af deres forskellige produkter. Efter besøget går turen tilbage på hotellet. (M+A)

 

Dag 4:

I dag skal I opleve byerne Pisa og Lucca. Højdepunktet er det berømte skæve tårn i Pisa på Piazza dei Miracoli. Lucca er kendt for sin meget omfattende og brede bymur der omringer byen. I er tilbage på hotellet sidste på dagen. (M+A)

 

Dag 5:

I dag går turen til byen San Gimignano, der er kendt som “byen med de smukke tårne”. I middelalderen kappedes byens velhavende familier om at bygge de højeste og flotteste tårne, og i byens storhedstid har der været 72 tårne. I dag er kun 13 af disse bevaret. Siena er kendt for sit berømte torv Piazza del Compo, der er bygget på tre sammenhængende bakker. Byens historiske centrum er med på UNESCOsverdensarvsliste. Efter de historiske byer, er der besøg på en gård med en økologisk produktion af kornafgrøder, grønsager, bælgplanter, mejeriprodukter, solsikkeolie og honning. Her er rundvisning og smagsprøver af deres forskellige produkter. Sidst på dagen går turen tilbage til hotellet. (M+A)

 

Dag 6:

I dag venter jer en halvdags tur til den historiske by Arezzo der har mange hyggelige gader og er kendt for sin produktion af guldsmykker og for sine mange antikvitetsbutikker. Herefter besøges der en vingård i Chianti regionen hvor der er arrangeret vinsmagning. Resten af dagen er til fri disposition. (M+A)

 

Dag 7:

Halvdags tur til Carrara, der er kendt for sin fine hvide marmor, der udvindes i bjergene omkring byen. I besøger et af de mange marmorbrud og får en guidet rundvisning. Eftermiddagen er til fri disposition. Middagen nydes som de andre dage i hotellet restaurant. (M+A)

 

Dag 8:

Det er en rolig formiddag, så der er tid til at få kufferten pakket og  I kan nyde den sidste morgenmad på hotellet. FirenzeSidst på formiddagen kører I ind til Firenze, hvor der er tid til lidt shopping og til at spise frokost på en hyggelig café (for egen regning) inden turen går til lufthavnen. Der er afgang fra Firenze med KLM kl. 17.10 via Amsterdam med ankomst til Aalborg kl. 22.25. (M)

 
 
 
 
Pris pr. person fra kr. 12.250,-
Tillæg for enkeltværelse: DKK 1.250,-
 
Der er ingen fast dato for rejsen på nuværende tidspunkt
 
Prisen inkluderer:
  • Fly med KLM fra Aalborg til Firenze tur-retur
  • 12 kg håndbagage på flyet
  • 7 nætter på hotel Fattoria degli Usignoli inkl. halvpension
  • ¼ l. vin og ½ l. mineralvand hver dag til middagen pr. person
  • Dansk rejseleder på hele rejsen samt lokal guide udvalgte steder
  • Bus med aircondition og chauffør
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • M=morgenmad
  • A=aftensmad
  • Drikkepenge
  • Byafgift på 2 Euro pr. dag pr. person ialt 12 Euro.
Prisen inkluderer ikke:
  • Frokost
  • Entré til fx museums
  • Personlige udgifter
  • Forsikringer
  • Bagage på flyrejsen, dette kan tilkøbes. Det kan anbefales at blive medlem af KLM´s Flying Blue bonus klub, så får I et stk. gratis bagage med pr. person.

 

Tikva